Nicole

Morgenvanderens rejse

Startside
Border Collie Klubben har den 19. oktober 2003 igen afholdt et sjovt og spændende arrangement og som sædvanligt tog mor mig med, MEN denne gang var far og Balou også med.

Vi mødtes hos Marianne og Bent, hvor vi startede med at blive i bilen mens mor og far fik kaffe, information og udleveret hver en pose med sjove ting. F.eks. sølvpapir, 1 tændstik, gazebind, ”penge”, klemmer med mere samt en logbog og et kort.. Vi blev sendt af sted i hold.
Første post var i Narnia hvor Emmy bød os velkommen. Vi måtte kun tale med og til folk, der hilste os i Aslans Navn og alle papirer skulle bære løvens tegn. Emmy morsede en besked, som vi skulle skrive i vores logbog. Heldigvis havde menneskene fået udleveret et morsealfabet, så de kunne tyde Emmys sjove tegn. Hun stod bare og viftede med armene med en slags flag. Min mor sagde, hun morsede ”velkommen til Narnia”. Se morsealfabetet her. ..._ | .|._ ..|_ ._ |_ _ _ |_ _ |_ _ | .|_ .||_ |..|._ ..||_ .|. _ | ._ .|_ .|..|. _ |
Turen fortsatte til Ødeøerne, hvor der stod en kutteklædt person – ha’ jeg havde da opdaget det var Andreas – vi hunde har da heldigvis en god lugtesans. Han bad vores mennesker binde os til nogle træer – bagefter fortalte han, at nu var vi han slaver. Min far prøvede at bestikke ham med godbidder (vingummi), men det var ikke godt nok, så min mor fandt nogle penge frem og købte os fri. Puuuha den var tæt på. Vi fik at vide, at der var en hertug i nærheden, men vi kunne ikke se ham.
Vi fortsatte langs vandet og flere steder på ruten, var der opsat nogle bogstaver, som vi skulle bruge senere til at løse gåden. Det var ikke alle papirerne, der bar løvens tegn, så det var bare med at være vågen. Det var rigtig dejligt vejr og flere steder måtte vi gå løs og snuse og soppe.

Ved den næste post hørte vi endnu et afsnit af historien og menneskene skulle spille ringspil. Hverken min mor eller far kunne ramme, men hvis én af os hunde kunne hente en ring, fik de endnu en chance – pjece of cake. Og så kunne de heller ikke ramme med den. JEG fik lov at prøve at lægge en ring over én af pindene og så fik vi point. Næææh, de skulle bare have ladet os hunde gøre arbejdet.
Turen gik videre langs vandet og vi kom til Dødens Ø, hvor der lå en statue af det pureste guld på bunden af en sø. Man måtte ikke røre ved søen, for så blev man selv forvandlet til en guldstatue. Vi skulle bruge de ting vi havde i posen til at lave en statue. Min mor og far havde fået at vide, at man aldrig vidste, hvad man skulle bruge på turen, så de ventede med at lave den til vi kom tilbage.


 
Nu drejede vi væk fra kysten og gik ind i landet og vi fik snor på igen. Der endte vi hos Marianne, der fortalte lidt mere af historien – den var rigtig spændende. Hun sagde, vi skulle finde noget hun havde mistet. Det lå ned i en stor blå bøtte med et hul i. Der skulle min far stikke armen ned i det ukendte, ulækre (kogt pasta) og rode rundt til han fandt de 5 ting. Han fandt 3 ting, bl.a. ske og en bold. Vi måtte også bestikke Marianne med godbidder for at få et bogstav til gåden.
Til sidst kom vi til Aslans Bord, hvor fristelserne var store. Vi havde på forhånd fået at vide, at det kunne være farligt at spise fra bordet, da maden kunne være fortryllet. Der var stillet 3 lækre skåle frem med ost. Først var det Balou og far. Balou kunne ikke modstå den lækre ost og smagte på de 2 første skåle, selvom min far både piftede og hoppede. Jeg blev holdt, og så gik min mor forbi alle lækkerierne og kaldte på mig. Jeg overvejede at smage på den duftende ost, men min mor begyndte at løbe – det kan jeg ikke stå for, så jeg styrtede hen til hende for at være med. Vi var sidste hold, så jeg fik lov at spise resterne, som Balou ikke nåede at sluge.
Nu skulle statuen laves. De lavede en drage af sølvpapiret med klemmer som ører og tændstikken i munden, så den kunne tændes og spyde ild.

Vi fik noget vand og drikke og blev lagt ud i bilen mens menneske gik ind i huset og fik kaffe og løse gåden, samt lave et vers om turen.

Det var en dejlig eftermiddag, bare lidt ærgerligt, der ikke var lidt mere arbejde til os hunde. Synd for alle jer, der ikke deltog. Vi var ikke ret mange – heldigvis blev turen alligevel til noget. Næste gang håber jeg I kommer med, ellers gider de nok ikke blive ved med at lave de sjove ture.
Morgenvanderen
Mange hundehilsner
Nicole. 		 


Til toppen af siden