Jaffa

Jaffa lærer at bruge næsen

Startside

 

Det er fredag den 24. marts 2006 og Karin og Xalia – min sheltieveninde på 16 måneder – kommer og besøger os. Mor og Karin pakker mit bur, mad og en masse tasker i Karins bil. Jeg må hellere holde mig til, det kan jo være vi skal noget sjovt. Yes, jeg får lov at komme med UDEN mine 5 andre ”søskende”, de må bare blive hjemme, ha, ha!

Vi kører ned til færgen i Tårs og Xalie og jeg får en hurtig luftetur. Tænk Xalie har aldrig prøvet at sejle før, men hun synes nu ikke det er så farligt. Vi får lov at komme med op i cafeteriet. Her må vi ikke lege eller gø. Det er nu svært, når man er 2 unge fjollede sheltier.

Henner Friiesers hus
Stor hattesamling
Her holdt vi - lige ved siden af Middelfarts Turistkontor - og drak kaffe og spiste lækre kager fra en skøn bager.
Knorregade i Middelfart. Der er mange gamle huse og små stræder i byen.
Vi kører temmelig længe. Heldigvis har vi god tid, så Karin og mor beslutter at vi kommer på bytur i Middelfart. På tilbagevejen skal vores mennesker ind til bageren og købe kager til kaffen og vi bliver sat udenfor, men så de hele tiden kan se os. Vi opfører os eksemplarisk, og de synes vi er nogle fine hunde, alligevel køber de ingen kager til os, ØV. Efter kaffepausen fortsætter vi til en by, der hedder Viborg, hvor vi skal sove og på kursus lørdag og søndag. Vi skal lære noget der hedder færtidentifikation. Det er noget med at bruge vores næser, det bliver sjovt.
Vi kommer ud og lege på en stor græsplæne. Xalia skal være i en lang snor, for hun kommer ikke når hendes mor kalder – det gør jeg bare, så jeg må gerne være løs, heldigvis, men jeg løber ikke meget længere end Xalie kan følge med. Min mor og Karin kører ind til byen og får noget lækkert at spise. Vi må ikke komme med og bliver i vores bure i bilen. Heldigvis skynder de sig at spise og hjemme på værelset må vi gerne lege mens vores mennesker hygger sig foran TV’et med en flaske rødvin og vi får nogle hunde kiks.
H.C.Andersens Kollegiet, hvor vi boede.
Da det bliver tid til at sove, er der en masse lyde. Husk vi er begge to ”landhunde” og ikke vant til støj om natten, så hver gang vi hørte noget, er vi nødt til at sige i hvert fald et enkelt vov. Det synes vores mennesker IKKE. Om morgenen er de lidt trætte, da de går ned og spiser morgenmad. Vi må ikke komme med, for der må ikke være hunde i spisesalen. Alle andre steder må vi gerne komme med. Jeg får mit bur med i det lokale vi skal være i resten af dagen. Nogen hunde bliver lagt ned i bilerne, enten fordi de ikke kan tie stille eller være sammen med andre hunde.
Hygge på værelset.
Xalia har ikke prøvet at være i sit stofbur før, så hun bliver ked af, det når Karin går. I løbet af week-enden finder hun ud af at det ikke er farligt og kan til sidst ligge pænt inde i buret alene. Men jeg er der jo også til at passe på hende.

Lars Fält starter med noget teori. Han taler mærkeligt. Min mor siger det hedder svensk og han er en kendt etolog, der ved en masse om fært, spor og søg og har en hundeskole i Sverige, der hedder Hundcampus. Endelig skal vi hunde lave noget. Vi skal være udenfor på terrassen og de hunde, der ikke kender en klikker, skal lære hvad det er. Xalia har ikke prøvet det før, men lærer det hurtigt, og synes det er sjovt. Jeg har lært det fra helt lille hvalp, så min mor synes, jeg skal gå pænt rundt mellem de andre hunde UDEN at tage kontakt til dem. Puuh det er svært! Men efter lidt tid går det helt fint. Det hjælper lidt at min mor har købt lækre pølser – mine ynglingsguffere.
Lidt mere teori, hvor vi holder pause og hviler hjernen. Hvem siger vi har brug for at sove? Alle får udleveret et plastikbæger, som vi skal lære at snuse i. Denne gang bliver vi inde, for det er blæsevejr og regnvejr, og vi kan sagtens være rundt om i huset og træne. Hvis vi ikke lige kan finde ud af, at vi skal snuse i bægeret, skal vores mennesker selv snuse til det og derefter lade os prøve. Det hedder ”social learning”. Lidt ligesom hvis én kigger op i luften, så gør andre det også – det hedder ”stimulus fokusering.”

Hmm, det er kedeligt – jeg kan altså ikke se nogen som helst grund til at snuse i et tomt bæger, i hvert fald ikke særlig mange gange. Min mor gnider et lille stykke pølse i bunden af bægeret. Ja, nu er der noget at snuse efter.

Alle får udleveret nogle vatrondeller, som de skal nulre mellem hænderne og sætte godt med fært på. Derefter skal de komme dem i en plasticpose og lukke den. På den måde forsvinder duftmolekylerne ikke, men falder tilbage på vatrondellerne. Det er nemlig lugten fra det, der stiger op fra emnet (duftmolekylerne) og ikke selve emnet vi hunde kan lugte – vidste du det?

Nyt bæger og en vatrondel fra en af de andre, da det er fremmedfært vi skal finde. Min mor holder bægeret frem. Snus – SNUS – hov det her er sjovt, nu lugter bægeret interessant. Hver gang jeg snuser i bægeret klikker min mor og jeg får en lækker pølsebid. Måske skulle man prøve at bide lidt i bægeret. Nå, der fik jeg ikke noget klik og altså heller ingen guffer. Snus, klik, guf. Nu skynder jeg mig bare at sætte næsen over bægeret, så det kan gå lidt hurtigere med de guffere. Øv ingen klik. Altså må jeg gå tilbage til at snuse ordentlig, hvis jeg vil have min mor til at klikke.

Jeg snuser i bægerene som Karin holder.
Xalia snuser i bægrene som min mor holder.

Lørdag aften ligger jeg pænt i buret på værelset mens min mor og Karin spiser og bagefter får Xalia og jeg lov til at komme med ud i opholdrummet og hygge os sammen med menneskene. Vi sover lidt bedre om natten, for nu er vi rigtig trætte og har vænnet os til, der er en masse mærkelige lyde.

Søndag er det igen en blanding af teori og praktik, men nu synes jeg det er meget rart med nogle pauser ind i mellem.

I dag skal vi bruge 2 bægre med samme fært. Den ene hedder en ”smeller”. Det er den lugt vi skal finde blandt de andre – når vi er dygtige nok kan det sagtens være 6 forskellige eller flere. 6 er rigtig smart, for så kan man bruge en terning til at finde placeringen med. Vi skal først snuse til smelleren og bagefter til det andet bæger, der lugter ligesådan. Og vi får klik og guf begge gange. Lækkert!

Xalia er ved at være træt. Skal jeg virkelige mere mor?		 Næste trin er 2 bægre. Smelleren og et bæger med en neutral vatrondel uden fært. Først skal jeg snuse til smelleren og får et klik, bagefter til det andet bæger, men det giver ikke noget klik. Spørg lige hvor mange gange jeg gider snuse til det forkerte bæger. Nemlig – ikke ret mange gange. Hvorfor dog ulejlige sig med noget der ikke udløser en lækkerbid. Men hvis jeg ikke snuser til dem begge to, kan jeg ikke få et klik for det rigtige – surt!

Det næste vi skal lære er smelleren og 2 bægre, et uden fært og et med samme fært, men det når vi desværre ikke. Min mor lover, at vi prøver når vi kommer hjem. Bagefter smelleren og 2 bægre, et med samme fært og et med en anden fært. Efterhånden udvides med flere forskellige fært + bægeret med samme fært.
Inden vi kører hjem, får vi lov at kommer over på græsset og lege. Vi er trætte i hovedet, men trænger til at røre os inden vi skal ligge i burene på vejen hjem.

Det var et smadder sjovt kursus – mit første kursus alene uden alle de andre hunde derhjemme. Jeg håber vi snart skal af sted igen.

Til starten af siden