Min mor vækkede mig tidligt. gaaab - jeg elsker at sove længe. Hmm hun laver
kaffe og pakker køletasken, så skal vi nok noget spændende. Vi henter Sabine og
Findus på vejen - Findus er også en sheltie og en af mine bedste legekammerater, så jeg er sikker
på, det bliver en sjov dag. Vi kører langt, men endelig standser vi og Findus og jeg kommer ud og løber lidt rundt mens min mor og Sabine snakker med Jytte (som har arrangeret det hele) og drikker kaffe. Vi bliver sat ind i vores bure igen og mor og Sabine går med nogle hundefolk jeg ikke kender. De skal se på en anden hund, der skal lave det samme, som vi skal senere på dagen. |
Nu får jeg snor på og Sabine tager mors fotografiapparat - jeg skal lave noget nu, ha! -
det skal Findus bare ikke. De andre går i forvejen og min mor og jeg går
til sidst. Vi kommer ud på en stor græsplæne med en del mennesker - dem
må jeg hellere gø lidt af . Dem går vi rundt imellem og til sidst går vi
hen til en dame, der står helt stille. Efter et lille stykke tid hilser
min mor på damen - yes, så må jeg nok også. Det er en rigtig flink dame
- hun går en tur med mig og klapper mig et et gange. På menneskesprog
hedder det kontakt og håndtering.
|
Min mor og damen kaster en klud imellem sig og pludselig kaster damen kluden ud til siden. Måske er der noget spiseligt - neeej det er der ikke. Min mor og damen leger videre og kaster kluden et par gange, jeg gider altså ikke hente den til dem. Min mor kalder på mig og vi leger en lille smule ruske-klud, men ærligt talt, så gider jeg ikke. Der er mange andre sjovere måder at lege på - men her er det åbenbart, det de forstår ved leg. |
|
Vi går over til en lang sti - det vil sige, jeg bliver nærmet hevet i
halsbåndet, for min mor må ikke have line på mig og jeg må ikke være fri - vi
skal gå gennem flokken (det er de mennesker der er med rundt). Pludselig kommer
der en klud i zig-zag over stien og forsvinder - min mor slipper halsbåndet.
Hmmm, det er nok en prøve på om jeg bliver pænt ved siden af min mor. Næ, jeg
bliver kaldt væk og vi prøver een gang til. Denne gang gider jeg altså ikke
beskæftige mig med den dumme klud. På menneskesprog hedder det jagt. Sig mig ved
de overhovedet hvad jagt er??? Hvad med at bruge en levende hare, ja eller bare
en lille mus. Jeg får en lang line på og min mor skal stille sig på en lille plade og kigge ind i skoven, mens jeg må lave lige hvad jeg vil. Men hvad skal man dog lave, når man ikke er fri og min mor står helt stille. Jeg kigger mig lidt omkring og ligger mig så bare at vente. Det er vist det helt rigtige jeg har gjort, for jeg får masser af klap og ros. |
|
Nu skal vi åbenbart gå en tur, men pludselig kommer der et eller andet stort og blåt farende op foran mig. Min mor slipper heldigvis linen, så jeg kan løbe lidt væk og gø af den blå "ting". Hun står helt stille og kigger på tingen, så det gør jeg også. Hun går lidt tættere på - det gør jeg IKKE. Hun går helt hen til den og begynder at tale til den blå "ting". Hvor er mennesker mærkelige! Min mor står og taler sødt til den underlige dims, der hænger i nogle snore - hun synes åbenbart ikke den er farlig og siger, det bare er en kedeldragt - og hvad er så det? Min mor kommer tilbage til mig, og vi går lidt rundt, og da vi vender os om, ligger "tingen" nede på jorden. Vi går hen til den, og jeg snuser forsigtigt til den. Min mor og den andre mennesker synes jeg er rigtig dygtig. Det er bare en stofdims og den er ikke spor farlig. Kedeldragten bliver hejst op igen og vi går 3 ture i snor frem og tilbage forbi den. På den sidste tur går jeg lige hen og snuser til den igen, men den har stadig ingen godbidder. |
Vi går ned ad en lille skovsti, hvor hyggeligt - HJÆÆLP en høj raslen. Min mor slipper igen snoren, så jeg kan gå et par skridt bagud og fortælle at de lige har ødelagt hyggen. Det hele gentager sig - min mor går tættere på og taler til et eller andet på jorden. Hun sætter sig ned - måske skulle jeg ser, hvad det er, der er så interessant. Min mor henter mig og sammen går vihen og kigger på det, der har raslet - nåååh det er bare en jernkæde på en jernplade, og igen får jeg masser af ros for at snuse til den. Vi går 3 ture frem og tilbage på skovstien lige forbi jernkæden, men heldigvis ligger den helt stille, så jeg kan snuse og hygge mig. |
Vi står igen på den store græsplæne. Jeg er i en lang løs line,
min mor og de andre mennesker står bare rundt omkring. Nu kommer der
2 hvide spøgelser med store sorte huller som øjne ind på græsset -
dem giver jeg en ordentlig skideballe og går lidt frem med høj
haleføring, så de kan se, jeg er farligere end dem. Spøgelserne kommer nærmere een ad gangen - jeg bliver ved at sige vov-vov, men ligger halen ned. Efterhånden som de kommer tættere på, går jeg om bag mors ben og står, men jeg bliver ved med at gø en lille smule. De stiller sig med siden til og kigger ned i jorden. De skal nok forstille at være venlige. Det ladet til min mor hopper på den - hun går over til det ene spøgelse og snakker med det. Lidt efter tager hun den hvide"sæk" af hovedet på manden og jeg kan se det bare er et menneske. De kalder på mig og jeg får ros og mange klap og kæl af både manden og mor. Min mor går over til det andet spøgelse og snakker med det. Jeg bliver stående - de har ikke kaldt på mig og egentlig er jeg mest tryg her lidt på afstand. Min mor tager "sækken" af og de kalder på mig - mon de har godbidder denne gang? Nej jeg får bare ros og kæl, det er også hyggeligt, men de er nu noget fedtede.
|
|
Min mor får udleveret en bold,
som hun kaster til mig, fint nu skal vi lege lidt. BANG! Hvad er nu
det? Åbenbart ikke noget særligt for min mor kaster bolden igen, så
vi kan lege videre. BANG! Skal de nu forstyrre legen igen. Bolden bliver lagt væk og min mor står med mig i linen. Hvor er det kedeligt og jeg er ved at være træt. BANG! Nu igen, hvor mange gange synes de, de det er sjovt? BANG! Jeg får ros, så nu er du nok færdige med det skyderi. |
|
Jeg går sammen med min mor over til damen,
der har stået og skrevet under hele testen og hun fortæller, hvad
hun har observeret. Jeg er en glad og gøende hund (man er vel en rigtig sheltie!), der godt kan lide mennesker. Leger lidt forsigtigt og jeg har ikke det store jagtinstinkt - HA! en klud - nej giv mig en rigtig hare, hvor dum tror de jeg er? Selvom jeg bliver forskrækket over pludselige ting og lyde, kommer jeg hen og snuser til tingene og bagefter er jeg helt ligeglad. Det hedder: "god til at afreagere" på menneskesprog. |
Vi går tilbage til Findus, som sidder i buret i bilen. Nu får vi godbidder, og vi løber lidt rundt, mens mor og Sabine spiser frokost. Bagefter går vi en dejlig tur langs marken og hilser på et par heste. Findus kommer til at ramme det elektriske hegn og piver lidt. Godt det ikke var mig, jeg har fået forskrækkelser nok idag. Vi fortsætter ind i skoven, hvor vi får lov at løbe frit. |
Tilbage på parkeringspladsen bliver vi sat
ind i burene. Findus keder sig, og jeg vil bare gerne sove - jeg er
dødtræt ovenpå alle de oplevelser. Kort tid efter er det Findus tur
til det samme, som jeg lige har prøvet. Min mor går med og
fotograferer. Inden vi kører hjem, løber Findus og jeg rundt mens min mor og Sabine drikker kaffe og pakker sammen. Vi sover rigtig godt hele vejen hjem i bilen. Det har været en begivenhedsrig dag, men sjov selvom der skete mærkelige ting. |