Balou

Balou, den gode hundeborger.

Startside

 

Jeg synes, lige jeg vil fortælle alle jer hunde, hvordan jeg er blevet en god hundeborger.

Lørdag den 16. juni 2001 stod vi tidligt op og efter vores morgen gåtur, kørte min menneskemor , mine 3 hundesøskende og mig selv af sted til Sorø. Først troede jeg vi skulle til lydighedstræning – de fleste af de hunde og mennesker der kom, plejer jeg at gå til træning med. Næææ, vi kom kun ud af bilerne én hund ad gangen. Jeg fik min lydighedssnor på – nåh vi skulle nok til lydighedsprøve – GAB, men det skulle vi heller ikke. 
Jeg var meget spændt, da vi kom hen til teltet og min mor begyndte at tale med en dame, der talte sjovt. Hun nærmest kvidrede, så jeg blev rigtig glad og ville hoppe op og kysse hende. Det måtte jeg ikke – hun sagde ”Oooh what beauteful eyes you’ve got”. Det skulle hun altså have et stort slik for, der er nemlig mange, der ikke kan lide mine blå øjne. Det måtte jeg stadig væk ikke – ØV nu var det ikke så sjovt længere, for jeg elsker at kysse. Senere fik jeg fortalt at hun hed Toni Mapes, var fra Amerika og var her i Danmark for at vi kunne bestå denne her amerikanske test ”Canine Good Citizen”. Så begyndte testen. Diplom Canine Good Citizen (CGC)
Toni undersøger Marquis Første opgave: Min mor skulle hilse pænt på Toni mens jeg skulle sidde pænt ved siden af. Jeg ville frygtelig gerne hoppe op og give Toni bare et lille kys, men jeg kunne godt høre på min mors tonefald, at det ikke var en god ide.

Anden opgave: Toni skulle kæle med mig, mens jeg sad roligt ved siden af min mor og bagefter gik hun rundt om os. Puh, det var svært, da hun bukkede sig ned til mig, var jeg nødt til at vise hende, at jeg synes hun var mægtig sød. Hun spurgte min mor, hvor gammel jeg var. 3 år, men opfører sig som en på seks måneder. Sludder, man bliver aldrig for gammel til at være en glad dreng.

Tredje opgave: Min mor havde medbragt min børste, for efter reglerne, skulle dommeren se om man var velsoigneret og børste mig – jeg kan ikke fordrage at blive børstet og jeg var lige blevet det aftenen i forvejen. Heldigvis havde hun lavet lidt om på det, så hun skulle se at jeg var ren og pæn, samt undersøge mine tænder, poter og kroppen. Helt OK med mig. Det er Marquis på billedet.

Fjerde opgave: Gå pænt. Det var ikke særlig svært, vi skulle gå lidt lineføring med vendinger og et par stop. Min mor måtte snakke med mig, men jeg måtte ingen godbidder få under hele testen.

Femte opgave: Gå mellem andre mennesker. Det var lidt sværere, for det var alle mine venner. Min mor snakkede med mig hele tiden, så jeg fik slet ikke tid til at kontakte dem, der skulle gå som gruppe.

Sjette opgave: Her skulle jeg sidde og dække og blive liggende mens min mor gik 15 meter væk. I Amerika har hundene en lang line på, så det havde vi øvet og øvet, for vi danske hunde er ikke vant til at have line på, når vi skal blive liggende. Heldigvis tog Toni hensyn til de danske forhold, så vi slap for linen. Det var især godt for min mor, for hun blev hele tiden viklet ind i linen, når vi øvede os.

Syvende opgave: Indkald – det er altid sjovt. Jeg skulle blive liggende og min mor gik 5 meter væk og kaldte på mig. Jeg kom selvfølgelig løbende, men det havde nu været sjovere, hvis hun havde været længere væk. I denne øvelse har de amerikanske hunde også lang line på – tror I de kunne finde på at stikke af?

Vi går lineføring
Ottende opgave: Nu skulle vi igen til noget svært. Min mor skulle mødes med en fremmed med hund, og jeg skulle igen forholde mig pænt og roligt mens de snakkede. Det var nu ikke en helt fremmed, men Emmy og Kiri. Det gjorde det kun endnu vanskeligere, for jeg ville så gerne hilse rigtigt på Emmy.

Niende opgave: Pludselig finder Toni en gryde og grydelåg frem – Yes MAD. Næ, hun slår bare låget mod gryden et par gange. Yes – yes nu viser hun mig gryden – hun har nok tryllet noget lækkert ned i den. Øv hvor tarveligt, tænk at hun vil være bekendt at lokke mig hen til en tom gryde. Ingen kys denne gang.

Tiende opgave: Jeg skal holdes mens min mor går væk i 3 minutter. Det er Johanna, der skal holde mig. Hende er jeg altså nødt til at hilse ordentlig på – heldigvis får jeg lov. Til gengæld er jeg så artig mens hun holder mig og min mor går om bag ved teltet.

Så er vi færdige og jeg har bestået testen. Min mor får et diplom, og jeg får endelig lov til at kysse Toni og fortælle hende, hvor sød hun er. Hun siger, at nu er jeg en god hundeborger og skal opføre mig pænt, men jeg må ikke glemme at kysse. Yes – hun er alle tiders.

Det var sjovt at være med og mine 3 andre hundesøskende Nicole, Monique og Marquis bestod opgså testen, så nu må vi sætte CGC efter vores navn – men de var garanteret ikke så gode som mig.

Mange hilsner
Balou Ballade – Bordershock Something Hot

PS: Er der noget at sige til at jeg er en glad dreng med sådan et navn?

"Familiefoto" med dommer Toni efter bestået test