Årets LP1-hund 2004


Min mor har lånt min fars lille bil og pakket den med forskellige hundeting og stillet mit lille bur ind bagi. Så er det nok mig der skal med – Jubiii! Vi kører ned og tager færgen fra Tårs, hvor jeg får lov at komme med op i cafeteriet. Vi stopper ved Lillebæltsbroen og jeg kommer ud og løbe på en stor græsplæne, så jeg kan få strukket poterne. Vi kører videre til en by, der hedder Herning, hvor vi skal overnatte på et vandrehjem. Da vi er kommet op på vores værelse, kommer Karin og Christine fra den kennel (Ahl) hvor jeg kommer fra. Hvor er det dejligt, de fik mange kys. Jeg får noget mad på værelset og lidt senere mødes vi i køkkenet, hvor menneskene skal spise sammen. Der er ikke andre end os, så Karin henter Alfred og Frida – min kuldsøster. Så kan Frida og jeg rigtig lege og ham Alfred, han er nu lækker. Jeg er højløbsk, så efter at have hilst bliver vi bundet, ØV! Frida og jeg kan dog godt lege lidt, men vi må ikke gø – sådan noget pjat, der er jo ikke andre end os, vel? Efter maden går vi ind og ser lidt fjernsyn inden vi går op på værelset for at sove. Det er altså mærkeligt at skulle sove et fremmed sted. Heldigvis har mor sit eget sengetøj med, så jeg går lov at sove i benenden, som jeg plejer. Lørdag morgen måtte min mor stå op og klæde sig på for at gå en hundetur med mig, for her har de ikke hundelem, så man bare kan gå ud, når man vil. Bagefter fik jeg morgenmad mens min mor gik i bad, pakkede vores ting sammen og så var det hendes tur til at spise morgenmad, mens jeg lå i buret i bilen. Hunde måtte ikke komme i spisesalen, ØV!
Vi kørte den korte tur til Herning Hallerne, hvor jeg igen blev luftet. Min mor samlede nogle ting sammen og gik UDEN mig. Jeg måtte ikke komme ind ved lydighedsringen før det var min tur, bare fordi jeg er højløbsk. Surt, jeg ville nu gerne have hygget mig sammen med min mor og de andre hunde, som jeg plejer. Jeg lagde mig til at sove og efter laaang tid kom min mor og hentede mig og mit bur. Yes, nu må jeg komme med ind. Vi gik ind til udstillingsringen, hvor sheltierne udstillede og mit bur blev stillet sammen med Alfred og Frida, så var jeg da lidt sammen med nogle jeg kender. Endelig bliver jeg hentet og må komme med ind til ”Store ring”, hvor jeg skal gå lydighed. Jeg hilser på et par andre sheltier – damer naturligvis, jeg må stadig ikke gøre mig til overfor hanhundene.

Vi kommer ind og hilser på dommeren, Wagn Johansen og laver ”tandvisning”. 2. øvelse er lineføring. Jeg er lidt ukoncentreret, for der er så mange at kigge på og jeg må jo også hellere vise mig lidt for drengene. Min mor har fiskefrikadeller med, uhmm! Det hjælper lidt. Nu skal vi til stå-øvelsen, hvor jeg skal stå 15 sekunder. Det går hurtigt, for når vi træner, skal jeg altid stå mellem 30 og 45 sekunder. 4. øvelse er spring over et springbræt. Jeg har set en dejlig dværgschnauzer-han, der sidder lige udenfor ringen, så min mor må sige spring 2 gange inden jeg hører det.
Næste øvelse er stillingsskift – dæk, sit, dæk. Åhhh hvor er den schnauzer dog lækker, mon han også synes jeg er lækker? Og han passer lige i størrelsen til mig. Igen må min mor komme med et par ekstra kommandoer og lyde, men det er altså så svært at koncentrere sig.

Stillingsskift

Så er det indkald – Dommeren holder mig og min mor kalder, men hun står 20 meter væk, så jeg kan nok godt lige smutte ud og hilse på den lækre schnauzer-han. C H E R I ! Min mor kalder meget højt og bestemt, så jeg må nok hellere løbe ned til hende, men får sat mig skævt. Jeg er ikke lige i ”kridthuset” nu.
Sidste øvelse inden fællesdæk er næseprøven, hvor jeg skal finde den træpind, der lugter af mor. Det er nemt. Dommeren lægger 2 pinde ud og jeg bliver sendt ud for at finde den rigtige. Manden med den dejlige schnauzer er gået med sin hund, men man har da lov at drømme om ham. Søge er der vist nogen der siger, men jeg kan ikke finde den skønne hanhund. S Ø G E! Mors stemme trænger igennem. Nååh pinden. Jo her er den rigtige. Jeg snupper den og bære den næsten helt hen til min mor og sætter mig. I klasse 1 er det fint at komme med den rigtige, ja man kan endda nøjes med at markere, men nu går den snart ikke længere, for i klasse 2 skal man også sætte sig pænt på plads med pinden i munden.

Dommeren finder 2 tævehunde, der kan ligge fællesdæk sammen med mig. Vi bliver dækket af og menneskene går ud og stiller sig. Jeg ligger lidt og drømmer og kommer pludselig i tanke om at vi arbejder. Hvad er det nu vi er i gang med. Jeg rejser mig – UPS! Det var dækøvelsen. Jeg bliver stående, men det er ikke godt nok, så min mor kommer tilbage til mig og vi får 0 i øvelsen. Det er lidt synd for min mor, jeg plejer aldrig at rejse mig fra dækøvelsen, men jeg plejer heller ikke at være i løbetid, så mine tanker er helt andre steder. Min mor siger jeg ingen hjerne har i øjeblikket, bare fordi jeg tænker på noget andet end lydighed.

I pausen mens de regner resultatet ud, er der opvisning af rally-lydighed, der er en slags lydighed på tid. Hunden skal gøre det i rask tempo og vise glæde og entusiasme. Den bedste og hurtigste hund vinder. Læs mere om rally lydighed.

Præmieoverrækkelse! De starter bagfra og min mor er spændt på om vi vinder, nu jeg fik 0 i dækøvelsen. Det gør vi heldigvis, og vi får en pokal, der næsten er ligeså stor som mig selv og et fint diplom og bånd. Pokalen er en vandrepokal, men man får en lille pokal til næste år som erindring. Alle vinderne fra de 3 klasser bliver fotograferet af Wiegården og du kan se billederne på www.wiegaarden-foto.dk. Vi skal aflevere pokalen igen, for senere skal vi have den overrakt igen her i ”Store ring” efter race-paraden med alle racevinderne. Alfred bliver racevinder hos sheltierne. Vi er altså nogle dygtige og flotte Ahl-hunde. Alfred blev også racevinder sidste år, men han er nu også en flot fyr.

Alle klasse 1-deltagerne fra venstre:
Bufas med Razco, Margit med Gipsy, Anni med Cheri og Svend Erik med Becky

Endelig er det LP-hundenes tur og vi går en runde, skal op på podiet, hvor Erling Olsen overrækker os pokalen og en flot buket blomster. Nu skal vi bare pakke det sidste ud i bilen, så kan vi køre den lange vej hjem til Lolland. Lige inden vi går ud, køber min mor en pølse, som hun deler med mig. Desværre er det blevet så sent, at vi ikke kan nå den sidste færge kl. 19, så vi må den lange vej over Storebæltsbroen. Jeg kan heldigvis sove hele vejen hjem, så jeg er frisk, når jeg kommer hjem til mine ”hundesøskende” og menneskefar.