Marquis

Årets LP-hund 2002 set med en shelties øjne

Startside

Fredag eftermiddag pakker min mor bilen med tøj, mad og lydighedsting, hmmm hvor mon vi skal hen? Bare det er mig der skal med - yes det er det og de 3 andre skal blive hjemme.

Vi kører  l æ n g e  men jeg kan da heldigvis sove hele vejen. Endelig stopper vi og jeg kommer ud og tisse. Vi går over til et fremmed hus og ind i et værelse jeg ikke kender (Herning Vandrehjem), min mor pakker ud og reder seng bagefter kører vi igen, vi skal handle aftensmad. Tilbage og lave mad - jeg får lov at komme med ud i køkkenet, for hunde må ikke være alene på værelserne. Godt der kun var store pakker bøffer, så får jeg rester, mums. Jeg får også lov til at komme med over og se fjernsyn, men jeg må ikke ligge i sofaen, som jeg plejer derhjemme. Heldigvis har min mor sit eget sengetøj med, så jeg må gerne sove ned i benenden.

Lørdag morgen går vi en lang tur og bagefter kommer jeg ud i bilen mens min mor spiser morgenmad - hunde må ikke komme i spisesalen.
Endelig skal vi noget sjovt, men mor slæber bur, tæpper og tasker ind og henter mig til sidst. Vi kommer ind i en STOR hal med mange hunde og mennesker. Se, der er nogen jeg kender. Erling og Annette og nu kommer Zindy med hendes mor Margit og hendes far.

Min mor tager mig med ind på et stort rødt gulvtæppe som de kalder store ring - mærkeligt for den er da firkantet. Vi går lidt og løber lidt for dommeren har sagt vi ikke må træne. Hov hvad er det for nogle gule tingester, mon de kan spises -nææh det er bare tapestykker, så menneskene kan se hvor de skal stå.

Så skal alle ind i ringen og dommeren kommer rundt med en pose med noget i. Det må da kunne spises, sådan som den rasler. Min mor trækker en indpakket chokoladekaramel med nr. 3 på, det betyder vi skal starte som nr. 3 i klasse 2 - så kan jeg vel godt få den lækre chokoladeting. Nej den spiser min mor selv, men heldigvis har hun leverguffere med, som jeg får. Vi går lidt rundt i hallen, puuha, der er nogle store monsterhunde (grand danois), mon de spiser sheltier? Min mor snakker med en af dem og synes også jeg skal hilse, for den er meget venlig og kan godt lide små hunde. Hun må da ha' spist søm - ville hun måske hilse på King Kong selvom den er venlig og godt kan lide små mennesker, nej vel!
Vi går tilbage til vores ting og jeg kommer ind i mit bur, for nu skal min mor have kaffe og kigge på de hunde der skal op før os. Dødsygt, jeg gider ikke ligge inde i buret. Nå, jeg får da lov at komme ud igen og ligge på tæppet. Det er altså lidt væmmeligt at være her, det runger og der er hele tiden nogen, der snakker oppe i loftet i nogle store højtalere, godt jeg ikke kan se monsterhundene herfra.
Vi skal ind til fællesdæk og bagefter tager min mor mig med udenfor i solen og stilheden. Hun har taget klikkeren med så vi træner lidt fri ved fod og kontakt, og jeg får mange leverguffere.
Nu er det vores tur til at komme ind på gulvtæppet. Vi starter med fri ved fod, dommeren er nødt til at gå med rundt for at min mor kan høre hvad han siger. Hovsa, der ligger noget på gulvet, jeg må lige stoppe og se om det kan spises? Nej det er stadig de gule mærker. Ups der går en monsterhund lige ved siden af mig, jeg må hellere hoppe om bag ved mor. Min mor lyder lidt anstrengt, da hun siger "plads" til mig igen. Hun kan også sagtens, det er jo ikke hende der er utryg ved kæmperne. I det hele taget er hun lidt underlig i dag, måske er der også noget hun er utryg ved.
Jeg bliver altså også lidt usikker, når hun opfører sig sådan, så hun må gentage nogle af kommandoerne. Jeg tør ikke løbe så stærkt på tæppet og det trækker dommeren lidt for, rigtig tarveligt han tør måske godt spurte af sted sådan et mærkeligt sted. Efter hver øvelse går vi udenfor ringen og jeg får masser af leverguffere, mums. Vi må ikke få godbidder i ringen.
Fremadsendelse kan jeg se vi skal til nu, for Annette sætter keglerne op. Det er en af mine ynglingsøvelser. Mor er vist lidt nervøs, for de 2 første hunde mistede denne øvelse, men jeg løber så hurtigt som jeg tør og klarer det rigtig flot. Den sidste øvelse jeg skal lave er næseprøven. Jeg må godt se dommeren lægger dem, men det må min mor ikke. Nu skal jeg finde den der lugter af mor - ja det er den her, øhh tror jeg nok. Jeg samler den op, kigger på mor - hun ser så mærkelig ud i ansigtet, så er det nok den forkerte - jeg smider den og skynder mig at samle en ny op og løber hjem. Nu ser hun endnu mere forkert ud og slet ikke glad. Det var ikke den rigtige, den jeg havde taget først var selvfølgelig den der lugtede af mor - hvorfor skulle hun nu også gøre mig i tvivl?
Vi går lidt ud i solskinnet igen og jeg får lov at spise resten af levergufferne i posen. Nu vil jeg gerne ind i buret og sove, for jeg er så træt af alle de lyde og mærkelige ting, der er sket i dag. Min mor sætter sig og ser på resten af hundene og jeg får et griseøre af Zindy, men jeg er så træt at jeg ikke engang orker at spise det.
Nu skal vi ind i ringen igen og have præmier. Min mor ved godt vi ikke er blevet Året LP-hund, fordi jeg mistede næseprøven. Vi blev nr. 2 og det er altså også flot, selvom min mor hellere ville have vundet. Der er champagne og kransekage til alle - altså menneskene, os hunde er der ingen, der har tænkt på og det er endda os, der har lavet det største arbejde.

Inden vi kører hjem, går vi lidt rundt og vi køber nogle kæmpe hundepinde og spiselige juletræer med hjem, som jeg skal dele med de 3 andre hunde derhjemme. Jeg sover hele vejen hjem, for det har været en meget begivenhedsrig og trættende dag. Jeg vil gerne med igen næste år og så vinder vi helt sikkert.

Til starten af siden